Nyheder


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Svalerne lancerer klimasite


Tiden nærmer sig med hastige skridt for Klimatopmødet i København d. 7.-18. december 2009. Topmødet er et af de vigtigste internationale topmøder i nyere tid, fordi der forhåbentlig indgås en ny klimaaftale, som bliver afgørende for om det lykkes at løse den globale klimakrise, som verden står overfor.

U-landsforeningen Svalerne har også engageret sig i klima-kampen, og udgav tidligere på året et temanummer af det årlige magasin, SvaleBladet, der satte fokus på miljø og klima.
Nu lancerer vi også vores nye klimasite på nettet, hvor du kan teste din viden om klimaet i en quiz, se film fra Bangladesh, og meget mere. Besøg vores klimasite på http://www.svalerne-klima.dk/

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Udsættelse af kontaktrejse til Indien

Det er blevet besluttet af udskyde kontaktrejsen til Indien til efteråret 2010

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Varsling om stigning i medlemskontingent


Det blev på Generalforsamlingen i marts 2009 vedtaget at sætte medlemskontingent op per 1. januar 2010. Fremover koster det således 225 kr. i alm. årskontingent og 75 kr. for pensionister/studerende/arbejdsløse at være medlem af U-landsforeningen Svalerne.

Vi håber meget, at nuværende medlemmer fortsætter deres støtte og at nye medlemmer kommer til, da medlemmer er utrolig vigtige for Svalernes eksistens. Udover den kontante værdi her og nu har et medlemskab en dobbelt værdi for os - det viser, at vi har folkelig opbakning til vores aktiviteter. Jo flere medlemmer vi har, jo mere gennemslagskraft og indflydelse har vi. Vi er derfor meget taknemmelige for vores medlemmer - både du som allerede er medlem og dig som er på vej til at blive det.

Som medlem af U-landsforeningen Svalerne kan du være med til at præge, hvilken retning organisationen skal bevæge sig i. Du modtager 2 gange årligt vores medlemsblad, SvaleNyt, med små og store nyheder fra organisationen. Desuden modtager du det årlige magasin, SvaleBladet, der sætter fokus på forskellige temaer indenfor organisationens arbejde.

Indbetal dit medlemskab på gironummer +01 800-1774

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Fortællinger fra Bangladesh - en spændende aften i Verdenskulturcentret

Kom og hør om Raihan, der bor i landsbyen Thanapara i det nordvestlige hjørne
af Bangladesh. Under frihedskrigen var han ved at blive henrettet, men en officer mente han var for lille, og stillede ham tilbage blandt kvinder og børn. Han er nu leder af et projekt, der blev skabt for at rehabilitere de mange krigsenker i landsbyen.

Hør om Aishe, en landsbykvinde i det meget traditionsbundne område i den sydøstlige del af Bangladesh. Hun blev svigtet af sin mand, men sammen med andre kvinder i en NGO-organisation, er det lykkedes hende at få sin selvtillid tilbage og få gang i sin egen forretning.


U-landsforeningen Svalerne inviterer dig til en aften, hvor du kan høre om Bangladesh, dets historie og de mennesker, der lever der.
Aftenen er arrangeret af Svalernes Bangladesh-udvalg, og du vil møde frivillige, der har rejst i Bangladesh
og som levende kan fortælle om vilkårene for de allerfattigste og om de lokale NGOer.

Der vil blive spillet musik fra Bangladesh og vist en masse spændende billeder…

Tid : Onsdag den 23. september kl. 19.30
Sted: Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2200 København N

Der er gratis adgang.



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Det Store Klimaår

Danmark er som bekendt vært for det internationale klimatopmøde i december 2009,
hvor politikere fra hele verden mødes i København for at træffe afgørende beslutninger
om fremtidens klima.
U-landsforeningen Svalerne er engageret i klimasagen på flere måder, bl.a. ved at deltage
i Det Store Klimaår, som giver en række redskaber til, hvordan man på en enkel og nem måde
kan engagere sig i klimasagen og bakke op om, at der på topmødet bliver truffet beslutninger,
som giver kloden en lysere fremtid. Læs mere på Det Store Klimaår


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


På U-landsforeningen Svalernes ordinære Generalforsamling 2009
blev det besluttet at sætte medlemskabet af Emmaüs International i bero.


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Svalernes ordinære generalforsamling

bliver afholdt søndag d. 29. marts kl. 11 - 17.
Det foregår på
Odense Sprogcenter
Vestre Stationsvej 8-10
5000 Odense.

Indkaldelser er sendt ud til alle medlemmer. Andre interesserede kan henvende sig
for yderligere information til kontoret på Østerbrogade.
Tlf. 35 26 17 47 alle hverdage 10-16


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



U-landsforeningen Svalerne præsenterer filmen LOST LANDS


Med kamera i klima-katastrofeområder - en film- & rejsefortælling om bengalske tigre, tornadoer og tabte landområder.
ONSDAG d. 11. marts kl. 17.00
i Verdenskulturcentret (Nørre Allé 7, 2200 København N)

I 2008 drog et lille hold af dokumentarfilmfolk til Bangladesh og rejste med kamera fra Bogra i Nord til Mangrove-skovene i syd. Filmholdet interviewede de lokale om deres liv med oversvømmelser, stigende floder og have, tornadoer og livet på landet i Bangladesh. Journalist og frivillig i Svalernes Oplysningsudvalg Jannie Møller Hartley og kommunikationskonsulent Betina Hansen fortæller denne aften om deres oplevelser og viser slutproduktet: kortfilmen "Lost Lands", der handler om den 13-årige Inzer Ali og ølederen Musharraf Kazi fra øen Kazi Para i det nordlige Bangladesh og de prøvelser øboerne må igennem op til den årlige monsunregn.

FRI ENTRÉ



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Bliv frivillig i Svalernes oplysningsarbejde


Kom til uforpligtende informationsmøde
ONSDAG d. 12. november kl. 17.00
på Østerbrogade 49 (2100 København Ø)

og hør mere om mulighederne for at være frivillig i Svalerne. Tilmelding på
svalerne@svalerne.dk senest mandag d. 10. november.



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Kastediskrimination på dagsordenen


Den 24. september holder Folketingets Udenrigsudvalg en offentlig høring om kastediskrimination og de meget alvorlige menneskerettighedskrænkelser som dalitterne (de kasteløse) dagligt udsættes for. Med udgangspunkt i Indien sætter den indiske advokat og menneskerettighedsaktivist Henri Tiphagne fokus på straffrihed for overgreb mod dalitter og kompleksiteten bag den manglende implementering af lovgivning.

Dernæst fremlægges perspektiverne for dalitter i Nepal efter etablering af en demokratisk republik af Durga Sob, kvindesags- og dalit forkæmper. Mulighederne for at få politisk indflydelse, grundlovssikrede rettigheder og del i den almindelige samfundsudvikling er nu til stede for dalitter.

Viceformand i FN’s Menneskerettighedsråds Rådgivende Komite, Prof. Chinsung Chung, der har arbejdet med et omfattende FN studie om kastediskrimination, giver derefter sit bud på hvorfor et internationalt retsgrundlag er nødvendigt samt hvilken rolle det internationale samfund kan spille.

Høringen vil også sætte problemet i forhold til det sociale ansvar hos internationale virksomheder, der investerer i Indien og andre kasteramte lande.

Tilmelding til uruarrangement@ft.dk

Se i øvrigt
www.idsn.org/wearenotuntouchable og DSN-DK www.dalit.dk



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------





Stor fest

med modeshow, auktion over genbrugstøj, visuals,
fede DJ's, breakdance og meget mere...

BEATS for RIGHTS
Svalernes støttefest for kasteløse kvinder
Læs mere hér

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 20
Sted: Plan B, Huset i Magstræde
Entré: 60 kr. + gratis medlemskab hos Svalerne



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



U-landsforeningen Svalerne laver i juni en række arrangementer med den bangladeshiske instruktør Tanvir Mokkammel som er på besøg i Danmark.

I ODENSE den 19. juni viser han 2 dokumentar film på Cafe Biografen. kl 11.15 og kl 19

Programmet er følgende:

Filminstruktør Tanvir Mokammel vil give en kort introduktion til:

“OIE JAMUNA” (A TALE OF THE JAMUNA RIVER) 60 mn. 2002.
a documentary, a journey- film on the Jamuna river . The film-maker on a boat follows the mighty Jamuna all the way from where the Jamuna enters into Bangladesh to downstream where it confluences with the Padma, another major river of the Indian subcontinent. The film shows the condition of the Jamuna river and the people living


Film instruktør Tanvir Mokammel fortæller om mulighederne for at lave film i Bangladesh og om hans næste filmprojekt .
Kort pause,hvor der kan købes chai i Cafeen

Derefter vises

“KARNAPHULIR KANNA” (TEARDROPS OF KARNAPHULI) 60 mn. 2005. a documentary on the plight of the Chakma, Marma, Tripura, Mrung and other indigenous people of the Chittagong Hill Tracts.
Teardrops of Karnaphuli er blevet forbudt I Bangladesh. Læs mere på filmens hjemmeside her
Mulighed for at stille spørgsmål til instruktøren efter pausen.

Café Biografen
Brandts Passage 39 - 41
DK-5000 Odense C
Tlf. 6613 1616
info@cafebio.dk


I KØBENHAVN den 21. og 22. juni viser Tanvir Mokammel 2 film på Vester Vov Vov bio and café.

"KARNAPHULIR KANNA" (TEARDROPS OF KARNAPHULI) 60 mn. 2005. a documentary on the indigenous people of the Chittagong Hill Tracts.
Mulighed for at stille spørgsmål til instruktøren efter filmen.
lørdag den 21. juni, kl.16.00

og den prisbelønnede
“LALSALU” (A TREE WITHOUT ROOTS) 110 minutes. 2001.
a feature film based on the novel LALSALU, on the rural Muslim community written by Syed Waliullah in 1948. The story centres around the life of a Mullah who established a false shrine in a remote village in Bangladesh. The film received eight national awards including the best film, best script writing, best cinematography, best sound and best director of the year.
Mulighed for at stille spørgsmål til instruktøren efter filmen.
Søndag den 22. juni kl.16.00



Læs filmkritik her

Vester Vov Vov
Bio & Cafe
Absalonsgade 5
1658 København V
Tlf. 3324 4200
www.vestervovvov.dk


Læs mere på www.tanvirmokammel.com
Tanvir Mokammel bengalsk filminstruktør, journalist og forfatter.



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



U-landsforeningen Svalerne inviterer til en aften dedikeret indisk filmmagi!
Kom & se filmen “BOMBAY”, der indeholder alle de traditionelle Bollywood elementer; dans, musik og drama! Tag vennerne med til en magisk aften! Fri entré - filmen har engelske undertekster.


STED:
VerdensKulturCentret
Nørre Allé 7
35360528

Starttidspunkt:
Torsdag 29. maj kl. 19:00 (sluttidspunkt: ca. kl. 21:30)

Bombay er et prisvindende filmisk drama instrueret af Mani Ratnam. Filmen omhandler overvejende perioden december 1992 til januar 1993 i Indien, hvor tiltagende religiøse spændinger i byen Bombay (nu Mombay) førte til optøjer. Shekhar (Arvind Swamy) er søn af traditionelle hindu forældre. Han studerer journalistik i Bombay og vender tilbage til sin landsby, hvor han støder på Shaila Bano (Manisha Koirala), en muslimsk skolepige. De forelsker sig og historien kredser om deres forhold midt i en tid med religiøse spændinger.

Filmen gav anledning til stor virak ved premieren i Indien og i udlandet, grundet dens fremstilling af et inter-religiøst forhold. Filmen blev vel modtaget af kritikere, såvel som kommercielt og blev vist ved mange internationale filmfestivaler, bl.a. Philadelphia Film Festival i 1996, hvor filmen blev en publikumsfavorit. Filmen blev ved udgivelsen forbudt i Singapore, Pakistan og Malaysia.


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Besøg fra Indien.

Svalerne havde besøg af to indiske kvinder, Joseph Ursula Nathan og Michael Mary Elizabeth fra samarbejdsorganisationerne FEWIN og DWDS i august-oktober 2007. Se nærmere om besøget på følgende hjemmeside:
Besøg fra indien

Link
artikkel fra Kristeligt Dagblad
artikkel fra Kristeligt Dagblad
artikkel fra Kristeligt Dagblad
artikkel fra Kristeligt Dagblad
artikkel fra Kristeligt Dagblad


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Bliv frivillig i Svalerne - mulighederne er mange!
Du kan deltage i driften af butikker og loppemarkeder.
Du kan hjælpe til med det administrative arbejde på Svalernes kontor.
Du kan blive medlem af u-landsudvalget for enten Indien eller Bangladesh.
Du kan blive medlem af oplysningsudvalget. Målsætningen her er at udbrede viden om u-landene og Svalerne i form af mediekontakt, oplysningsmateriale, kampagner og seminarer.
Du kan deltage i planlægningen og gennemførelsen af besøg fra Indien og Bangladesh.
Som aktiv Svale kan du få mulighed for som kontaktrejsende at besøge vore samarbejdspartnere i Indien og Bangladesh.


OBS:
Hvis du er interesseret i elektronisk at blive informeret om Svalernes aktiviteter
så send os venligst din e-mailadresse til: svalerne@svalerne.dk



Hosting af dette website sponsoreres af IT-Guide dr. Jones