Undervisningsmateriale


En kuffert fuld af viden!


Materialekuffert om den 3. verden til undervisning eller udstilling

Fyldt med oplevelser fra et simpelt landsbyliv i Bangladesh.
Velegnet for skoleklasser (4.-7. kl.)



Som en del af Svalernes oplysningsarbejde i Danmark, kan Svalerne tilbyde lån af en materialekuffert til skoler, biblioteker og andre interesserede. Kufferterne bliver revideret løbende, for hele tiden at være ajourført i forhold til virkeligheden. Ifølge tilbagemeldingerne, skulle materialet være et rigtig godt bud til f.eks. temauger.

Kufferten er egnet for 4. – 7. klassetrin, men har bragt størst glæde (iflg. tilbagemeldingerne) for 5. og 6. klassetrin.

Kufferternes indhold
Kort fortalt beskriver materialet det enkle liv hos den fattigste del af befolkningen i de små landsbyer.

Kufferten indeholder 30-40 forskellige dagligdags redskaber fra Bangladesh. Det er køkkenting, haveredskaber, legetøj, beklædning, toiletsager etc. samt beskrivelser af hver del. Redskaberne kan bruges i opførelsen af et færdigt rollespil som følger med. Derudover er der et lille overskueligt sprogkursus i bengalsk – et par lege, et par opskrifter på bengalsk mad og en vejledning i hvordan man sætter en sari (kvindedragt) og en lungi (mandsdragt).

Fotografier
I kufferten findes der yderligere en fotoserie over de daglige gøremål i landsbyen og en bog til læreren om den politiske og økonomiske situation i Bangladesh.

Lejepris:
Det koster kr. 100 + transport at leje kufferterne for en aftalt periode.

Transport:
Du kan enten selv komme og hente kufferten på kontoret Østerbrogade 49, eller vi kan sende den med fragtmand.

Kufferten kan bestilles ved at skrive til: www.svalerne@svalerne.dk

eller på Tlf. 35 26 17 47 man-fre mellem kl. 10-16



Hosting af dette website sponsoreres af IT-Guide dr. Jones