Partnere i Bangladesh
Svalerne har 3 samabejdspartnere i Bangladesh der er under den 3 årige støtteordning. Orgnistionerne hedder BHUMIJA, REMOLD og RAC. Derudover har Svalerne bevilget 1 årig engangsstøtte til organisationen PUP, PLEAD og THANAPARA. Herunder kan du læse mere om de forskellige organisationer, deres arbejde og de mennesker de hjælper.
BHUMIJA
Hovedformål for Bhumija Målet for Bhumijas arbejde er ikke blot at forbedre de kasteløse og lavkasternes vilkår, men at nedbryde kastesystemet generelt. Bhumija organiserer bl.a. demonstrationer mod kasteundertrykkelse og forsøger at skabe et pres på lokalsamfundet, så det er muligt for lavkasterne at bevæge sig frit og uden at blive diskrimineret. Organisationen Bhumija, blev oprettet i 1992, og har samarbejdet med Svalerne siden 1998 om programmet ”Upliftment of Schedule Caste/Outcaste” i det sydlige Bangladesh. Organisering i grupper Bhumija arbejder med i alt 110 kvinde- og mandegrupper med 10-20 medlemmer i hver gruppe. 40 grupper er dannet på baggrund af Svalernes støtte. Bhumija har et program som samler deltagerne i grupperne omkring forskellige aktiviteter. Grupperne holder ugentlige møder og organiserer opsparing. Der spares op i fællesskab til at leje og dyrke jord og ved hjælp af lån har grupperne startet indkomstskabende aktiviteter. Der undervises bl.a. i regne- og stavefærdigheder, kredit og regnskab, sundhed og hygiejne, grønsagsdyrkning, hønsehold og rejefiskeri, og der holdes kurser i kvinders rettigheder og kønsrelationer, herunder medgift-systemet og for tidlige ægteskaber. Grupperne deltager desuden i workshops, seminarer og massemøder om juridiske rettigheder, menneskerettigheder og forholdene for de kasteløse. Fremskridt Svalerne besøger med jævne mellemrum Bhumija for at følge deres arbejde. Det er tydeligt at Bhumijas grupper generelt arbejder engageret og tydeligvis er blevet mere bevidste om deres rettigheder. De stemmer ved valgene, og der er skabt fremskridt som f.eks. at børnene er begyndt at gå i skole, gruppemedlemmerne har fået skabt en opsparing og mange har lært at skrive deres navn. Mændenes grupper har med deres fælles opsparing sørget for at alle nu har latriner i hjemmet. Mændene har i fællesskab bestemt, at de ikke længere vil ordne skind fra døde dyr, selv om det er deres traditionelle erhverv, da det ikke giver respekt i samfundet. De arbejder derfor hellere som rickshawkørere og landmænd og føler sig mere respekterede. De er også begyndt at hjælpe mere til hjemme og kvinderne oplever derfor også, at deres hverdagsliv er forbedret. Begge køn har lært, at mænd og kvinder er lige og de ved nu, at medgift ikke er tilladt. REMOLDREMOLD står for Resource Mobilization for Development og blev startet i 1994 og organiserer kvinder i landsbyer i det sydøstlige område af Bangladesh, Noakhali. I området dyrkes en bestemt græstype, som traditionelt bliver brugt til måtteproduktion. Måtterne er ofte mønstrede og meget smukke, og der er efterspørgsel på dem over hele landet. REMOLD har, med støtte fra Svalerne, udviklet programmet: ”Production Promotion Programme”, hvor der især satses på produktion af sivmåtter til markedet, men også hønsehold, fiskeri og bambusproduktion. REMOLD forsøger at øge denne produktion og forbedre den andel som producenterne får af salget. Ialt 20 lokale medarbejdere er tilknyttet til REMOLDs arbejde. REMOLDs arbejde organiseres fra et lille kontor i byen Majidee.
REMOLD har organiseret 35 kvindegrupper med i alt 525 medlemmer, både hinduer og muslimer. I kvindegrupperne, arbejdes der med gruppeorganisering, bevidstgørelse, teknisk træning i f.eks. fiskeri eller landbrug samt oplysning om indkomstskabende aktiviteter. Hovedaktiviteterne i grupperne er opsparing og kreditter gennem en central lånefond, der bestyres af REMOLD. Grupperne skal selv udvikle lederskab og træffe beslutninger. Gruppelederne har ansvaret for indstillingerne til og opkrævning af lån. REMOLD har i den forbindelse mere en rådgivende rolle og bevilger lånene fra lånefonden. Som en del af organisationsprogrammet opfordrer REMOLD også kvinderne til at stemme, og søger derigennem at styrke forbindelsen mellem lokale områder og det politiske valgte unionsniveau. Det endelige mål er igennem en langsigtet proces, at gøre grupperne i stand til at fungere selvstændigt. Undervisning og teater REMOLD bruger også en del ressourcer på undervisning til både børn og voksne på alternative centre. Kvinderne undervises bl.a. i prævention, hygiejne og rettigheder og der diskuteres emner som konfliktløsninger i forbindelse med hustruvold og medgift. REMOLD har udviklet både en teatergruppe og børnekultur gruppe, da den kulturelle dimension i arbejdet anses for vigtig. Vanskeligheder omkring organisering af kvinder Det er ofte vanskeligt at danne organiserede kvindegrupper. Mange af kvinderne er bange for deres mænd. De frygter, at de vil lade sig skille og en del af dem bliver mishandlet. I begyndelsen er det meget svært for kvinderne at fortælle om deres problemer, men de vil gerne deltage i grupperne for at lære noget, der kan ændre og udvikle deres liv. Der skal snakkes meget med kvindernes mænd før grupperne dannes. Det ender som regel med at mændene støtter kvindernes deltagelse, fordi de oplever det er en fordel for familien. I gruppen lærer kvinderne f.eks. om ernæring, sundhed, børneopdragelse og hvordan de tjener penge ved køkkenhavedyrkning. RACRural Advancement Council også kaldt RAC er en organisation, der arbejder for at genindføre dyrkningen af de oprindelige sorter af træer og planter, som kan give fattige bønder føde, brændetømmer, foder og medicin. RACs vision er at lære folk at klare sig selv gennem social, økonomisk og miljømæssig udvikling af produktion i landbrug og gartneri. RAC har eksisteret siden 1988.Arbejdsgrupper RAC arbejder i 25 landsbyer i Joypur distriktet i det nordlige Bangladesh. Organisationen arbejder hovedsageligt med at organisere kvindegrupper og har opbygget 28 kvindegrupper og 2 mandegrupper. Grupperne laver fælles opsparing og får træning i at administrere økonomi. Planen fra RAC’s side er at grupperne kan blive selvstændige efter 10 år. RACs målgruppe er fattige småbønder, der har mistet deres eksistensgrundlag, og ofte også deres kultur og traditionelle viden om dyrkningsmetoder og urtemedicin. Dette tab af viden er sket i takt med, at fremmede træer og nye afgrøder har fortrængt landets oprindelige træer og planter. Landbrugstræning I grupperne trænes der i at kunne overtage de økologiske gartnerier og jordbrug, som organisationen har etableret. Programmet har følgende aktiviteter: Træning i socialt skovbrug, etablering af planteskoler og skovrejsning med oprindelige træarter. Mesterlære princippet Det er meningen, at de ældre skal undervise de yngre i de traditionelle dyrkningsmetoder uden brug af pesticider. Derudover bliver der undervist i, hvorledes dyrkningen kan gøres mere effektiv, bl.a. ved at informere om fordelene ved et kollektivt landbrugssystem. RAC har nu 18.000 planter i 3 planteskoler og har udplantet omkring 2500 planter de seneste tre år. Der satses på træer, der kan give frugt, tømmer, medicin og brænde. Organisation der får engangsstøttePUPPolle Unnyon Prokolpo også kaldt PUP, er en lille bangladeshisk organisation, der holder til i Bogra området, lidt nordøst for Dhaka. Organisationen er opstartet i 1986 som et lokalt initiativ til at afhjælpe fattigdom i området og frigøre fattige kvinder i landsberne.PUP er ledet af Shahid, som tidligere har været medarbejder på Svalernes projekt i Sherpur/Bogra området. Organisationen arbejder med social og økonomisk udvikling af fattige kvinder gennem indkomst skabende aktiviteter. De beskæftiger sig hovedsageligt ved forskelligt håndarbejde f.eks. broderi og linoleumstryk. PUP støtter kvinderne ved at tilbyde dem mulighed for beskæftigelse samt deltagelse i forskellige programmer. Disse indeholder information om rettigheder, lånemuligheder, uddannelse, sundhed f.eks. betydning af rent drikkevand og latriner, prævention osv. samt undervisning i simple skrive og læsefærdigheder. I øjeblikket giver PUP job til 250 kvinder indenfor forskellige håndværk. Produktion af varer Der bliver produceret håndarbejde både til det lokale og det udenlandske marked, og PUP er inde i en meget positiv udvikling, der er medvirkende til at der bliver større og større efterspørgsel på deres håndarbejder. PUP har fået økonomisk støtte af Svalerne i 2003 og 2004, til udvikling af nye produkter / typer håndarbejder som linoleumstryk, frihåndsmaling på tekstiler osv. Svalerne giver støtte til indkøb af redskaber, materialer og til undervisning af kvinderne for at sikre at kvinderne får uddannelse og dermed nogle færdigheder de kan bruge, så de kan tjene penge og dermed være med til at sikre deres familie. Bedre løn PUP fik i 2003 fair trade godkendelse af IFAT (The International Fair Trade Association). Når en organisation som PUP har fået det blå stempel, betyder det at de opfylder IFATs krav til at arbejde for fair trade. For PUP betyder det, at kvinderne de arbejder med, får en bedre løn for deres håndarbejder, og derved f.eks. har mulighed for at sende deres børn i skole. Fair Trade Fair Trade er en organisation, der støtter en strategi for fattigdomsafhjælpning og bæredygtig udvikling. Mere specifikt handler strategien om at hjælpe bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande med at få en retfærdig betaling for deres varer, så de kan forbedre deres levevilkår. Læs mere om fair trade under topmenuen Butikker. Kontaktrejserapport 2006.Her kan du downloade rapporten fra Svalernes kontaktrejse til Bangladesh. her Rapporten kan også fås ved henvendelse til Svalernes kontor i København. Tlf. 35 26 17 47 alle hverdage kl. 10 - 16. |

